|

SSK-kegle-special: Fejl-og-ud
Resultatet af "SSK-kegle-special: Fejl-og-ud" blev:
Vinder (2 fejlfri runder + 20 porte): Jørgen Høeg Andersen
Nr. 2 (1 fejlfri runde + 17 porte): Helle Kornerup
Nr. 3 (20 fejlfri porte): Per Stokholm og Kristina Klindt (delt placering).
Tillykke til jer alle!

I forlængelse af Dressur Cup'en den 29. april 2012 gentager vi sidste års succes "Fejl-og-ud" - dog i en let revideret udgave.
Konkurrencen er åben for alle, uanset om man også kører Dressur Cup eller ej.
Reglerne er simple
Man kører en keglebane med 25 porte. De første 15 porte er vognens bredde + 20 cm (4-spand dog + 30 cm) og herefter bliver portene smallere og smallere.
Det er ikke tilladt at tage volter mellem portene.
Der køres i trav eller galop og der er ikke tidskrav.
Vinderen er den kusk, der når flest porte uden fejl.
Pris og tilmelding
Der kan ikke forhåndstilmeldes - man møder bare op og melder til start på stedet. Banen er klar til første kusk kl. 10.30.
Pris pr. start er 50 kroner og det er tilladt at starte så mange gange, som man vil.
Der er præmier til de tre bedste resultater.
Sandwich, kage og drikkevarer kan købes i vores cafeteria.
|