Sjællandske Sportskuske

Sjællandske Sportskuske (SSK) blev stiftet i 2008 og har i dag ca. 75 medlemmer, hvoraf langt størsteparten er aktive kuske. Vores hjemsted og træningsbaner er på Juellund ved Ringsted og medlemmerne kommer fra hele Sjælland.

Vores formål er, at fremme interessen for kørsel med heste ved afholdelse af konkurrencer, træningsarrangementer, kurser m.v., samt øge kendskabet til køresporten.

Sjællandske Sportskuske er tilsluttet Dansk Køre Forbund associeret til Dansk Ride Forbund under Danmarks Idræts-Forbund


Vil du hjælpe?
Det er vigtigt og nødvendigt for Sjællandske Sportskuske at have assistance fra mange frivillige hjælpere ved mindre og større arrangementer
Der er mange og meget forskelligartede opgaver som at være kritikhenter, forhindringsobservatør, sekretariatsassistent, cafeteriahjælper, skriver for dommer, forhindringsbanepersonale på keglebanen og baneopstiller ved Roskilde Dyrskue og Store Hestedag.
Det er ikke nødvendigt at være medlem for at blive frivillig hjælper. Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne, og det kan være en god måde at stifte kontakt til kørefolkene og deres sport.
skriv til os  på kontakt.ssk@gmail.com og meld dig som hjælper . 
At være på hjælperlisten er uforpligtende og blot en tilkendegivelse af, at vi må kontakte med en forespørgsel når vi har brug for hjælp.
Hold i dag

Instagram